Samarbejde med Frederiksberg Forsyning og Kuben Management om udnyttelsen af Frederiksberg Hospital grunden med krav til CO2 neutralitet og benyttelse af Smart Energy løsninger og BIPV i praksis
Når det drejer sig om omdannelsen af det gamle Frederiksberg Hospital, så udgør dette område en af de allerbedste muligheder for at udvikle en egentlig CO2 neutral bydel ved hjælp af Smart Energy løsninger, herunder brug af bygningsindpassede solceller til at sikre lokal vedvarende energi i praksis.
Dette skyldes dels at man fra kommunens side ønsker at fastholde et grønt byområde med en forholdsvis lav bebyggelsesprocent på 100. Og samtidigt er det nu kommunen, der er ejer af grundarealet. Det betyder, at man ikke behøver at bruge lokalplanlægningen til at sikre den kvalitet, man ønsker, men at det er muligt at klare dette ved en tinglysning. Et tidligere eksempel på en kommune, der benyttede denne model, var Stenløse Kommune, som tinglyste en række krav til det såkaldte Stenløse Syd område, som bygherrerne, der ønskede at udvikle området, var nødt til at følge.
Forslag til CO2 neutral byudvikling med ATES teknologi og solenergiløsninger til Frederiksberg Hospital området.
Omfanget af byggeri, der kunne renoveres og opføres på Frederiksberg Hospitals grunden, regnes med at svare til 140.000 m²
Det kan være interessant at se på hvordan, et eksempel på fordeling mellem boliger samt erhvervs- og offentligt byggeri på hhv. 60.000 m² og 80.000 m² kan få af energiforbrug i praksis. Her kan bygges på erfaringer fra EU-Concerto projektet Green Solar Cities og udvalgte byggerier i Valby samt en vurdering af at det nævnte boligareal kan svare til 500 boliger i alt, som har et varmeforbrug på i gennemsnit 45 kWh/m²,år samt et årligt elforbrug på 4.600 kWh pr. bolig.
Samlet vil der være et totalt varmebehov på 7.660 MWh om året. Dette kan overvejes dækket af grundvandsvarme ved hjælp af lokale varmepumper i hver bygning, som dels via tilskud fra køling via grundvandet og evt. tilførsel af solvarme bliver mere effektive end normalt på grund af forøgede temperaturer fra grundvandsmagasinet, således at en effektfaktor på 5,0 på årsbasis virker som et realistisk niveau.
Ud fra den forudsætning vil elforbruget for varmepumpedriften løbe op i 7.660/5 = 1.532 MWh om året. Tillægges dette et boligelforbrug på 2.300 MWH om året og et erhvervs/offentligt byggeri elforbrug på 960 MWh om året, så fås et samlet årligt elforbrug på 4.792 MWh.
Skal 50 % af dette elforbrug på årsbasis dækkes af solstrøm fra solceller, så fås, ved et forventet solcellebidrag på 800 kWh/kWp, at dette kan klares med 2.395.000/800 = 3 MWp solcelleareal, svarende til omkring 18.000 m² solceller. Dette svarer til 13 % af det samlede bygningsareal og etableres dette evt. som PVT-solceller, så kan der hentes et solvarmebidrag fra disse solceller på 500 kWh/m² om året, svarende til 9.000 MWh solvarme, der kan tilføres grundvandet om sommeren og hentes op igen i varmesæsonen sammen med bidraget fra køling i området.
Som samtidigt forsøg på at optimere driften, kan det anbefales at overveje anvendelse af Lindabs kombinerede varme/køle loftselementer ”Solus”, som udmærker sig ved meget lave driftstemperaturer og som vil passe godt til den nævnte varmepumpedrift.
Opnås der samlet set et 0-energibyggeri, kan det overvejes at lade løsningen indgå i en AktivHus mærkning, hvor det vedvarende energibidrag levet op til en såkaldt prosumer level 1 (www.activehouse.info). AktivHus mærkningen, som både ser på Komfort, Energi og Bæredygtighed, kan også kombineres med egentlige certificeringssystemer som DGNB.
Link til rapporten Solceller og byudvikling Frederiksberg Hospital v. Jakob Klint, Kuben Management: